46-årig cyklist dræbt af lastbil

(Arkivfoto: Allan Andersen)

RISSKOV: Tirsdag morgen mistede en cyklist livet i en højresvingsulykke på Vejlby Ringvej.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Østjyllands Politi har her til morgen kl. 07.11 haft et alvorligt færdselsuheld på Vejlby Ringvej i Risskov.

En 46-årig mandlig cyklist kørte ad cykelstien mod øst på Vejlby Ringvej og overhalede her en anden cyklist.

Ved Vindrosen foretog en 53-årig mandlig chauffør i lastbil en højresvingning fra Vejlby Ringvej og ind på Vindrosen.

Cyklisten forsøgte at bremse og undvige, men ramte lastbilens tank og kom ind under lastbilen.

Cyklisten døde som følge af påkørslen.

De pårørende er underrettet.