Amerikanerbil fra 1957 stjålet

HALS: En eller flere ukendte gerningsmænd har stjålet en klassisk amerikanerbil, en Chevrolet ‘Bel Air’ fra 1957, fra en garage på Havblink.

(Modelfoto)

Et par rigtig tarvelige tyve har begået indbruddet i tiden mellem 28-12-16 og frem til d. 22-01-17.

Tyvene er kommet ind i garagen ved at klippe en hængelås over og kunne herefter færdes i hele garagen – ligesom de kunne åbne en garageport fra indvendig side.

Tyvene stjal en Chevrolet ‘Bel Air’ fra 1957, en to-dørs sport coupe i rød, samt fire stk. alufælge “Loriencer” 19″ til Mercedes, fire stk. alufælge 18″ American racing til den stjålne Chevrolet samt et stk. rulleværktøjsskab mrk. “Craft” indholdende diverse værktøj.

En hvid kassevogn m/bule bag højre sidedør og et ovalt rødt klistermærke på bageste dør i venstre side med udenlandske nr.plader med en transporttrailer uden nr. kan muligt sættes i forbindelse med indbruddet.

(Modelfoto)