Flere kvæstet i trafikuheld

(Foto: Allan Andersen)

ØLSTED: Et frontalt sammenstød på Amtsvejen mellem Store Lyngby og Frederiksværk skabte en massiv kø, torsdag eftermiddag. Flere personer blev kvæstet ved ulykken. 

Et voldsomt frontalt sammenstød implicerede ialt tre biler, og kvæstede flere personer torsdag eftermiddag på Amtsvejen.

Ulykken skete ved 17-tiden, idet to biler stødte frontalt sammen og ved sammenstøddet blev en tredje bil også skadet, så den måtte bugseres væk.

Ialt fem personer var impliceret i ulykken, og flere af dem kom til skade i forskellig grad.

– To er uskadte, en har brækket anklen, mens de to andre har været teknisk fastklemte og klagede over nakkesmerter. Derfor er de kørt på Hillerød Hospital, siger Martin Bakke til Ekstra Bladet.

En gigantisk kø samlede sig hurtigt på begge sider af ulykkesstedet, og enkelte bilister vendte om på strækningen trods elendige oversigtsforhold og dobbelte spærrelinier – heldigvis skete der ikke nogen nye uheld ved de ulovlige manøvrer.

Falck’s brandkøretøjer fra Hillerød og brandkøretøjer fra St. Frederiksværk, Frederiksborg Brand og Redning, rykkede ud til uheldsstedet, og fik klippet to af de tilskadekomne ud af deres bil. Efterfølgende måtte brandfolkene fjerne vragrester, olie og kølevand fra vejbanen.

Et par ladvogne fra henholdsvist Falck og Dansk Autohjælp kom til stedet for at fjerne de smadrede biler.

Først omkring kl. 19.15 var vejen helt ryddet, og åbnet for normal trafik.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)