Fuld mand missede hegnet

(Modelfoto: Allan Andersen)

AALBORG: En fuld mand trillede omkuld, da han ramte ved siden af et hegn – og endte i en hæk.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Tidligt onsdag morgen modtog vagtcentralen en anmeldelse om en fuld mand som var trillet omkuld i en hæk på Forchhammervej

Den 40-årige mand havde sigtet efter hegnet, men havde ramt hækken i stedet og derved endt i en lidt uheldig situation.

En patrulje blev kaldt til stedet, hvor betjentene fik branderten hældt retur på flasken og hjulpet ham hjem til hans bopæl.