ESBJERG: En formentlig utæt gasflaske vurderes til at være årsag til en kraftig eksplosion i et udhus i Skyttens Kvarter. Taget lettede og inventar kunne efterfølgende hentes i nabohaverne, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Tidligt tirsdag morgen blev en række beboere i et villakvarter bogstavlig talt vækket med et bragt, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.
Ingen er kommet noget til, men en carport er – incl. en del indhold – spredt rundt om i de nærliggende haver og Politiet betegner det som mirakel at ingen er kommet fysisk til skade.
– Det er formentligt udsivende gas, der har udløst eksplosionen i udhuset. Beboerne er dybt rystede, men heldigvis er ingen kommet til skade, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.