Livredder sauna udbrændt

TISVILDE: Torsdag eftermiddag udbrød der brand i Livredningstjenestens skur på stranden. Skuret udbrændte totalt, og ilden opstod formentlig i forbindelse med brændeovnen.

En kraftig brand har fuldstændig ødelagt det velkendte skur på Tisvildeleje Strand, og der er ingen vej udenom at rive alt ned, efter brandvæsnet blev alarmeret kl. 13.52 hvor ilden allerede havde godt fat.

Flere af væggene, endegavlene og dele af taget nåede at brænde igennem, inden brandvæsnet nåede frem til stedet. Ilden blev straks angrebet med to kraftige brandslanger og røgdykkerne undersøgte hurtigt om der var nogen inde i skuret.

Det forlød på brandstedet, at der i den grad havde været ild i brændeovnen som skulle have været nærmest rødglødende – om det så kom før eller efter branden vides dog ikke.

Skuret var dog helt tomt, og alt der havde været inde i skuret var totalt ødelagt af flammernes hærgen.

Uheld bag branden
Der er dog ingen mistanke om at ilden skulle være påsat, der har tidligere været ild i endevæggen omkring skorstenen på grund af overfyring – dagens ødelæggende brand skyldes dog formentlig en glød fra brændeovnen, idet skuret havde været anvendt og var opvarmet til brug for en skoleklasse som forlod skuret kort før den kraftige brand blev opdaget.

Skuret var bygget om til en sauna, og var ivrigt benyttet af bla. vinterbaderne, skoleklasser og til en række forskellige arrangementer når Livredningstjenesten ikke selv skulle bruge skuret.

Det var angiveligt Tisvildelejes første og oprindelige livredderhus som forsvandt i flammerne, og skuret skulle være tilbage fra engang i 40’erne – men nu er det totalt ødelagt og der er kun en nedrivning tilbage.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)