Mand bankede konen foran børnene

(Modelfoto: Allan Andersen)

ROSKILDE: Søndag morgen blev en 25-årig kvinde brugt som boksebold af hendes 33-årige mand – mens børnene så på.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Søndag morgen kl. 08.19 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om vold mellem et par, der bor på en adresse i Roskilde.

En 23-årig kvinde blev udsat for vold og trusler i tre mindreårige børns påsyn af sin 33-årige mand.

Det var ikke første gang i forholdet, at kvinden blev udsat for vold, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet anholdt kl. 08.43 den 33-årige mand, der sigtes for vold mod kvinden.

Politiets jurister vurderede herefter sagen, der endte med, at den 33-årige mand blev bortvist fra hjemmet i de næste fire uger, jfr. lov om bortvisning.

Han blev dernæst løsladt, og henvist til at finde et andet sted at opholde sig den næste måneds tid –  sagen om vold mod den 25-årige kvinde vil senere blive behandlet i retten.

Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere om ovennævnte sag, herunder ikke nærmere om, hvor i Roskilde parret bor.