Mulig børnelokker på spil

(Arkivfoto: Allan Andersen)

EJBY: Onsdag eftermiddag var to småpiger udsat for en mulig børnelokker. men pigerne gjorde det helt rigtige og slog alarm.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Onsdag kl. 17.15 var to otte-årige piger udsat for, at en mand i en hvid varebil tilbød pigerne slik.

Det sagde de straks nej til og løb i stedet ind i Bramsnæsvighallen, Elverdamsvej, hvor de hentede andre piger.

Da de kom ud igen var bilen væk og der er ikke noget brugbart signalement eller reg.nr. på bilen.

Politiet hører gerne fra andre, der har bemærket den hvide varebil i området.

– Vi er meget interesseret i høre om bilmærke, farve, og meget gerne reg.nr. eller bare farve på nummerpladen, og allerhelst naturligvis et foto af bilen, hvis det er muligt. Samtidig er det efter politiets opfattelse vigtigt, at forældres snak med børn ikke betyder, at børnene bliver unødig skræmte, siger Midt- og Vestsjællands Politi.