HÅRLEV: Politiet advarer igen mod asfaltarbejdere, får du tilbud – så ring straks på 1-1-4.

Torsdag kl. 10.00 fik en mand på Tryggevældevej besøg af engelsktalende personer, der tilbød at lave asfaltarbejde, hvilket anmelderen ikke var interesseret i.
Midt- og Vestsjællands Politi har de seneste dage fået lignende henvendelser forskellige steder fra.
Der er tale om overtrædelse af ”forbrugeraftaleloven”, populært kaldet ”dørsalgsloven”.
Midt- og Vestsjællands Politi har tidligere set eksempler på, at der opstår tvist om betalingen for arbejde, der er udført under lignende omstændigheder.