Patrulje kørte efter indbrudstyvene

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HJØRRING: En nabo til en villa på Solsortevej i Hjørring ringede torsdag aften 19. januar til vagtcentralen med en anmeldelse om et mistænkeligt forhold.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Der var lige blevet tændt lys i villaen, hvilket var ret underligt, eftersom beboerne i villaen var på ferie.

En patrulje kørte til stedet. Da de ankom til stedet var de formodede indbrudstyve på vej væk i bil.

Patruljen satte efter.

De fik standset bilen på Åstrupvej, hvor én person blev tilbageholdt. Den anden person var dog løbet ud imod markerne for at slippe væk.

Tyven, der valgte at løbe fra stedet, havde dog glemt sit kørekort i bilen.

Begge gerningsmænd blev sigtet for indbrud.