Tre mænd overfaldt 44-årig kvinde

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HELSINGØR: En 44-årig kvinde overraskede tilsyneladende tre mænd under et indbrud i en lejlighed ovenpå Restaurant Amici Miei på Stengade.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Kvinden blev udsat for vold da hun omkring kl. 18.45 gik op til sin lejlighed ovenpå restauranten, og her stødte på tre rumænsk-talende mænd hun ikke kendte.

Mændene forsøgte at skubbe kvinden ind i hendes lejlighed, og den ene mand forsøgte at fastholde kvinden som dog havde held til at slippe fri og flygte ned i restauranten hvorfra der blev slået alarm til Nordsjællands Politi.

Tre mænd blev set køre fra stedet i en sølvgrå Ford Sedan, hvor nummerpladen er udenlandsk og starter med ‘BC 89’.

En hundepatrulje blev tilkaldt, og betjentene fandt et koben i opgangen som matchede de opbrudsmærker som var på døren til opgangen. Kvinden blev kørt på skadestuen til udfærdigelse af en skadestuesrapport ovenpå overfaldet.