42-årig mand tiltalt for afbrænding af Koranen

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod en nordjysk mand for overtrædelse af blasfemiparagraffen. Straffesagen omhandler en video på Facebook, hvor den tiltalte afbrænder Koranen.

Nordjyllands Politi rejser tiltale mod en 42-årig mand fra Nordjylland, der i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor han afbrænder Koranen.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Det er Statsadvokat Jan Reckendorff fra Statsadvokaten i Viborg, der har tiltrådt Nordjyllands Politis indstilling om at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 140 om blasfemi:

»Det er anklagemyndighedens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med afbrænding af hellige bøger som Bibelen og Koranen indebærer, at det i visse tilfælde kan være en overtrædelse af blasfemiparagraffen, der handler om offentlig spot eller forhånelse i forhold til en religion.«

Den 42-årige har ifølge tiltalen afbrændt en udgave af Koranen i sin baghave. Efterfølgende offentliggjorde han den 27. december 2015 en video af afbrændingen på Facebook. Det skete i en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe ”JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM”. Den 42-årige tiltalte skrev ifølge anklageskriftet en medfølgende tekst til videoen: ”Tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder.”

»Det er vores opfattelse, at omstændighederne i denne sag indebærer, at der bør rejses tiltale, sådan at domstolene nu får lejlighed til at tage stilling til sagen,« siger statsadvokat Jan Reckendorff.

Statsadvokaten i Viborg har haft sagen forelagt for Rigsadvokaten, der har tiltrådt indstillingen om at rejse tiltale.

Strafferammen i blasfemiparagraffen er fængsel i op til fire måneder, men ifølge statsadvokat Jan Reckendorff vil strafpåstanden i denne sag være en bøde.

Straffesagen vil blive ført ved Retten i Aalborg. Det er endnu ikke besluttet, hvornår.
Straffelovens § 140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det er fjerde gang, at anklagemyndigheden rejser tiltale efter straffelovens blasfemiparagraf (§ 140):

• 1938: Fire personer blev dømt i Østre Landsret for på offentligt ophængte plakater og i offentligt udgivne skrifter at have drevet spot med og forhånet det jødiske trossamfunds troslærdomme.
• 1946: To personer modtog en bøde for at have foretaget en ”dåbshandling” under et københavnsk maskebal.

• 1971: To programchefer fra Danmarks Radio frifundet af Gladsaxe Ret for tv- og radioudsendelser, hvor kunstneren Trille fremførte visen ”Ham Gud” eller ”Øjet”.

Herudover har anklagemyndigheden umiddelbart kendskab til 12 sager, hvor Rigsadvokaten ikke fandt grundlag for at rejste tiltale efter blasfemiparagraffen. Mest kendt er Rigsadvokatens afgørelse fra 2006 om at standse sagen om Jyllands-Postens artikel ”Muhammeds ansigt”. I en sag fra 1997 indstillede Rigsadvokaten efterforskningen mod en billedkunstner, der havde annonceret en symbolsk bibelafbrænding som en del af et kunstnerisk debatoplæg. I denne sag blev efterforskningen også indstillet mod tre medarbejdere fra Danmarks Radio, der havde bragt et tv-indslag om kunstprojektet.

Straffelovrådet har i en udtalelse fra 2014 om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi blandt andet udtalt følgende om den gældende bestemmelses indhold:

”Efter Straffelovrådets opfattelse må det endvidere antages, at en offentlig afbrænding af Bibelen eller Koranen efter omstændighederne vil være udtryk for en sådan spot eller forhånelse, at de ansvarlige for afbrændingen vil kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 140.”