50-årig sigtet for voldtægtsforsøg

(Foto: Local Eyes)

AALBORG: En 24-årig kvinde blev lørdag morgen forsøgt voldtaget i Østre Anlæg, overfaldet skete kort før kl. 04.15 hvor der blev slået alarm til Nordjyllands Politi. En 50-årig mand er blevet anholdt i sagen.

(Foto: Local Eyes)

En 50-årig mand er lørdag morgen blevet anholdt og sigtet efter et forsøg på voldtægt af en 24-årig kvinde i Østre Anlæg i Aalborg.

Nordjyllands Politi blev alarmeret kl. 04.15 via 1-1-2 om forsøg på voldtægt af en 24-årig kvinde, hun blev ifølge anmeldelsen overfaldet på vej hjem fra en bytur i området omkring Østre Anlæg i Aalborg.

Gerningsmanden opgav dog voldtægten, da kvinden gjorde voldsom modstand og fik vredet sig fri af ham. Flere patruljevogne kørte frem mod gerningsstedet, og i løbet af meget kort tid blev en 50-årig mand antruffet i nærheden af gerningsstedet og anholdt.

Politiet sigter den 50-årige mand fra Aaalborg som værende gerningsmanden bag voldtægten, han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør, hvorfor Nordjyllands Politi ikke kan give yderligere oplysninger af efterforskningsmæssige årsager på nuværende tidspunkt.