Mand dræbt i frontalkollision

RØDKÆRSBRO: En mand mistede onsdag formiddag livet i en frontal kollision med en lastbil på Rødkærsbro Omfartsvej mellem Rødekærsbro og Ans.

(ARKIVFOTO)

Anmeldelsen om ulykken kom via 1-1-2, kl. 10.54, hvor den dræbte mand var fører af en personbil, der kørte frontalt sammen med en lastbil.

– Lastbilchaufføren er uskadt, men chokeret, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen til Ritzau.

Politiet har afspærret vejen hvor man arbejder med teknikere og bilinspektør på at udfinde årsagen til ulykken.  Rødekærsbro Omfartsvej vil derfor være spærret et stykke tid endnu.

Politiet arbejder på at underrette den dræbtes pårørende.