Spurgte om vej: Unge overfaldt to GLS-bude

(Pressefoto: GLS Group)

FREDERIKSSUND: To GLS-bude blev fredag middag overfaldet af en flok unge på Heimdalsvej – deres fejl var blot at de spurgte om vej.

(Pressefoto: GLS Group)

De to mand fra GLS var kommet på afveje, og begik den fejl at spørge vej hos en gruppe af unge der af Nordsjællands Politi beskrives som ‘utilpassede’.

– Det giver hurtigt en konfrontation, så de unge fra Næstved bliver jagtet rundt i området og ved Midgård bliver de indhentet af de unge og udsat for vold, fortæller Michael Gaml, Nordsjællands Politi, til Frederiksborg Amts Avis.

De unge overfaldt de to GLS-bude med slag og en sten blev også brugt som våben mod dem hvilket gør at der er tale om både almindelig vold og kvalificeret vold.

Nordsjællands Politi har en ret god idé om hvem man skal lede efter, overfaldet var alene rettet mod de to unge GLS-bude og overfaldsmændene forsøgte ikke at stjæle pakker fra GLS bilen.

Budene slap med mindre skader og var begge stærkt psykisk påvirket efter overfaldet.