Stiv svensker anholdt for spritkørsel

(Modelfoto: AK)

KORSØR: Tirsdag eftermiddag klokken 15.45 fik politiet en anmeldelse om, at en svensk bil slingrede af sted i Korsør.

(Modelfoto: AK)

Vidnet fulgte bilen nordpå ad Bildsøvej, hvor det flere gange var ovre i den modgående kørebane, og videre ad Næsbyvej, til politiet standsede bilisten på Strandstien i Kelstrup.

Føreren var en 52-årig mand fra Sverige, og han foreviste et kørekort, som havde en helt forkert farve, og derfor blev den 52-årige sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk.

Den 52-årige virkede pænt fuld, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var væsentligt over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel uden førerret og for at køre mod færdselsretningen.