Tre indbrudstyve anholdt af vaks patrulje

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HJALLERUP: Lørdag den 25. februar 2017 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i en villa, Søndermarken Hjallerup. 

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Der var ingen hjemme, men ejer, der havde installeret alarm, kontaktede politiet da alarmen var blevet aktiveret. Der blev straks sendt patruljer mod adressen.

Undervejs til stedet bemærkede en patrulje en personbil med tre personer., og patruljen fik standset bilen med det samme.

I bilen var der 3 mænd på henholdsvis 22 år, 24 år og 22 år. Alle fra Århus-området. I bilen fandt man genstande, der var stjålet fra det anmeldte indbrud. Alle tre er anholdt og der efterforskes i øjeblikket.

Det vurderes lørdag om der evt. skal ske fremstilling i grundlovsforhør.