Ballademagere knuste rude i patruljevogn

(Modelfoto: Allan Andersen)

FREDERIKSSUND: En patruljevogn fra Nordsjællands Politi fik smadret forruden på Heimdalsvej, da politiet rykkede ud til noget uro og uorden i området.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En patrulje var sendt til Frederikssund, og befandt sig på den store parkeringsplads på Heimdalsvej hvor en gruppe unge optrådte uhensigtsmæssigt og chikanerede alt og alle i området.

Betjentene fik lagt en dæmper på gemytterne, men da betjentene returnerede til patruljevognen viste det sig at der var kastet en sten mod patruljevognen som havde fået knust forruden.

Stankastet skete omkring kl. 16.20 og Nordsjællands Politi opfordrer folk i området til at kontakte politiet, hvis man har set, hvem der kastede stenen mod bilen.

Politiet har dog i forvejen en god idé om hvem gerningsmanden er, men har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.