Mand påkørte patruljevogn under biljagt

Biltyvene påkørte politibilen under deres flugt, men de endte med et sæt tænder i bagdelen begge to. (Arkivfoto: AA)

SØNDERBORG: Syd- og Sønderjyllands Politi blev en patruljevogn fattigere under en biljagt på Flensborg Landevej, natten til tirsdag.

Billedet er ikke fra den aktuelle sag. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Biljagten endte med en kollision kort efter midnat, og her fik betjentene anholdt en mand, som udover sin vilde flugt fra ordensmagten også viste sig at være spirituspåvirket.

En patruljevogne ville kontrollere et køretøj på Dybbøløstenvej, men bilisten ville absolut ikke tale med politiet og forsøgte at undslippe ved at køre videre langs Dybbøl Banke.

En patruljevogn blev sat på tværs af Flensborg Landevej og selvom den var tydelig at se, så knaldede flugtbilen direkte ind i patruljevognen og begge biler var så medtagede at de på ingen måde kunne køre fra stedet bagefter.

Bilisten blev hevet ud af køretøjet, og anholdt på stedet. Han er sigtet efter flere paragraffer, men der er tirsdag eftermiddag ikke nye oplysninger i sagen.

Politiet har dog oplyst at bilen formentlig var stjålet, den var desuden monteret med stjålne nummerplader og bilisten var desuden også påvirket.