22-årig mand såret af knivstik: Fik en lunge punkteret

(Arkivfoto: Allan Andersen)

AARHUS: Der blev natten til søndag slået alarm til 1-1-2 om knivstikkeri på Åboulevarden, en 22-årig mand var ramt og lå såret på stedet.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Kl. 04.46 modtog politiet information om at en person var stukket med kniv på Åboulevarden ud for Bodegaen. Ved patruljernes ankomst fandt de en 22-årig mand som var stukket med ukendt genstand, en kniv eller muligvis en skruetrækker.

Han blev kørt på hospitalet og behandlet for en punkteret lunge og efterfølgende scannet, lykkeligvis var den 22-årige mand undefor livsfare trods den punkterede lunge.

Gerningsmanden undløb fra stedet inden politiets ankomst og politiet har natten og morgenen igennem efterforsket på højtryk for at finde frem til gerningsmanden.

Der er søndag formiddag sket anholdelse af en 21-årig mand som politiet mistænker for at stå bag knivstikkeriet, den 21-årige mand blev anholdt på en adresse i Brabrand.

Der foregår stadig efterforskning og en mulig fremstilling af den anholdte 21-årige mand i grundlovsforhør vil først ske i morgen, mandag, oplyser Østjyllands Politi.