Fartdjævel på stoffer & Harley

(Modelfoto)

AALBORG: En patrulje holdt natten til onsdag 26. april for rødt ved Sønderbro/Østre Allé-krydset i Aalborg. En sort Harley Davidson kom kørende i vestlig retning på Østre Allé i høj fart – meget høj fart.

(Modelfoto)

Udrykningen blev tændt på patruljebilen, der satte efter motorcyklen, og patruljevognen var lige bag motorcyklen, der kørte overfor rødt flere gange.

Ved krydset mellem Dannebrogade og Strandvejen fortsatte motorcyklisten lige over og ville køre ind på Fjordmarken. Her skred bagdækket ud og han væltede. Betjenente fik straks anholdt manden, der blev sigtet for flere færdselsovertrædelser.

Den 38-årige gerningsmand kunne desuden fortælle betjentene, at han havde indtaget kokain, ritalin og andre forskellige stoffer. Han kom med på stationen, hvor en blodprøve skulle bekræfte påstanden.

Hvordan Harleyen så ud bagefter – det melder døgnrapporten ikke noget om.