Politi: Muligt flere påsatte brande i Rungsted

(Foto: Allan Andersen)

RUNGSTED: En brand i et skur samt en brand i en villa i Vallerødgade, natten til onsdag, bliver nu nærmere undersøgt af Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Brandvæsen blev alarmeret kl. 02.05, natten til onsdag, om en kraftig brand i en villa på Vallerødgade.

Villaen udbrændte totalt, og da der i løbet af natten også har været ildløs i et skur i området arbejder Nordsjællands Politi udfra en teori om at brandene er påsat.

Begge brandsteder undersøges nærmere af politiets teknikere for at klarlægge årsagerne til de to brande.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra borgere, som har bemærket noget usædvanligt i området, og alle oplysninger er velkomne.

Politiet kan kontaktes på 114.

(Foto: Allan Andersen)