Politi til skallesmækker: Meld dig selv

(Arkivfoto: Allan Andersen)

ØLSTYKKE: En mand er i stor risiko for at se sig selv efterlyst med billede – medmindre han hurtigt melder sig for en omgang skaller d. 30. marts på Ølstykke Station.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En endnu ukendt gerningsmand tildelte torsdag den 30. marts, kort før kl. 17.12, en mand en skalle på Ølstykke station.

Nordsjællands Politi opfordrer nu gerningsmanden til at melde sig selv ellers…..

– Vi har indhentet overvågningsbilleder, der tydeligt viser manden, og hvis han ikke melder sig selv, vil vi offentliggøre billederne, siger politiassistent Simone Pedersen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Voldsmanden steg efterfølgende på bus 600S mod Hillerød, og det formodes at han er hoppet af igen ved stoppestedet lige før Slangerup eller på selve Slangerup Station.

Skallesmækkeren beskrives som:
A; mand, dansk, 35-45 år, hvide arbejdsbukser, en sort og grå jakke med rødt på siderne, samt en sort rygsæk med blå stropper.

Den efterlyste mand bedes henvende sig til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4, eller direkte til Simone Pedersen på telefon 72349301 eller på mail spp004@politi.dk.