Seks måneders fængsel for selvtægt

(Modelfoto)

NAKSKOV: Østre Landsret har i dag på bitingstedet i Nykøbing Falster idømt en 49-årig mand fra Nakskov 6 måneders fængsel for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i forbindelse med et overfald på en 55-årig mand.

(Modelfoto)

Overfaldsmanden havde opsøgt den 55-årige mand i hans hjem og flere gange slået ham med et koben blandt andet i hovedet. Han var maskeret ved overfaldet.

Motivet til overfaldet var angiveligt, at den 55-årige igennem en periode havde haft et forhold til overfaldsmandens 14-årige steddatter. Den 55-årige er senere blevet dømt for dette forhold.

Landsretten fandt, at der ikke var omstændigheder, der gav grundlag for at formilde straffen for selvtægtsforholdet.