To kvinder omkommet ved brand

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KERTEMINDE: Natten til lørdag modtog Fyns Politi kl. 01.36 via 112 alarmopkald om brand i to beboelsesejendomme. En kvinde mistede livet da hun brændte inde, mens en anden kvinde omkom da hun sprang ud fra 2.sal.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Ved brandvæsenets ankomst til brandstedet på på I. A. Larsensvej i Kerteminde, brændte det kraftigt i den ene ejendom, og røg spredte sig til den anden.

En 79-årig kvindelig beboer omkom ved branden. Politiet formoder at kvinden ville flygte fra branden ved at kravle eller springe ud fra sin lejlighed på 2. sal.

Kvinden døde af de kvæstelser hun pådrog sig i faldet.

Beboerne i den uskadte ejendom kunne efterfølgende vende tilbage til deres boliger, og branden er formentlig opstået på 2. sal, men årsagen til branden er ukendt, og derfor blev branden undersøgt af politiets teknikere.

I forbindelse med de tekniske undersøgelser af brandstedet fandt politiets teknikere yderligere en person død på brandstedet. Det formodes, at der er tale om den 86-årige kvinde som boede i lejligheden, og de pårørende er underrettet.