15-årig pige overfaldet af tre mænd

NØRRE-ALSLEV: Onsdag formiddag kl. 11 gik en 15-årig pige på Nr. Alslev Stationsvej, da hun pludselig blev grebet bagfra og lagt ned af tre yngre mænd.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En holdt hendes arme og lagde en hånd over hendes øjne, en holdt hendes ben, og en tredje forsøgte at trække pigens bukser ned.

Det lykkedes dog ikke, og pigen vristede sig fri og løb væk. Der er et sparsomt signalement af de tre yngre mænd, som beskrives til at være mellem 18 og 20 år, og så lugtede de af røg.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen på 1-1-4