Hovsa: Helikopter smadret på motorvej

(Foto: Local Eyes)

HIRTSHALS: En helikopter ligger smadret på E39 motorvejen, kort før Hirtshals. der er dog ikke tale om et styrt, men en transport som er gået galt.

(Foto: Local Eyes)

Ved middagstid er en tysk bil og anhænger forulykket på Hirtshals motorvejen, ved ulykken er en stor trailer med en helikopter på ladet væltet rundt.

Den behandling har hverken bil, trailer eller helikopter haft specielt godt af og der foregår pt. et oprydningsarbejde på stedet med fjernelse af de mange vragdele.

Ifølge en kilde på uheldsstedet var transporten på vej mod Island, men på motorvejen kom trækket pludselig i slinger, og det lykkedes ikke for føreren af den tyske transport at genvinde herredømmet.

Der er angiveligt ikke sket nogen personskade, men forklaringen til forsikringen med at smadre en helikopter på en motorvej – den bliver nok lidt svær at forklare.