Mindreårig voldtaget under karneval

Foto: Twitter / Nordjyllands Politi)

AALBORG: Kort før kl. 15 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en voldtægt af en mindreårig pige, vidner søges nu til den videre efterforskning.

(Foto: Twitter / Nordjyllands Politi)

En mindreårig pige har anmeldt at hun har været offer for voldtægt på en adresse nær Vesterbro, hvor karnevallet har foregået dagen igennem.

Nordjyllands Politi fortæller i en pressemeddelelse, at de efterforsker sagen og gerne vil have henvendelser fra vidner, idet der mangler brugbart signalement af gerningsmanden.

Politiet hører derfor meget gerne fra vidner, som kan hjælpe i sagen.

”Foreløbig kan vi konstatere, at dagens hændelser til Karneval i Aalborg er af en karakter, hvor vi overordnet kan sige, at det har været overvejende positivt og fredeligt. Men det skæmmer festen, at vi har haft et knivstikkeri og en anmeldelse af en voldtægt” oplyser vicepolitiinspektør Henrik Skals, der er dagens operationsansvarlige i politiets kommandocentral, KSN.

”Vi kunne dog frygte, at det varme vejr og rigtig mange mennesker ville have udløst langt flere hændelser, men der har helt generelt været udvist god opførsel med fin stemning”, slutter han.