Ni måneders ubetinget fængsel for vanvidskørsel

(Modelfoto: Allan Andersen)

BRØNDBY: En 25-årig mandlig bilist er blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel, to års frakendelse af kørekortet og en bøde på 28.000 kroner for vanvidskørsel.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Den 25-årige mand fra Ishøj kørte i juni måned 2015 fuldstændig vanvittigt i en Ford Mondeo Stationcar på Køge Bugt Motorvejen, og det skulle vise sig at være særdeles dumt at påkalde sig politiet opmærksomhed på den måde.

Vanvidskørslen bestod bla. i flere gange kørsel overfor rødt, kørsel modsat kørselsretningen i en rundkørsel på Vallensbæk Torvevej, kørsel i høj fart i nødsporet på motorvejen, overhaling af en række biler højre om flere gange og kørsel med 126 km/t på en strækning med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

Den vanvittige kørsel forgik noget af tiden med et par politibiler i hælene, og til sidst fik politiet stoppet vanvidsbilisten på Strandesplanaden i Brøndby, hvor såvel bilens 25-årige fører som hans 30-årige passager blev hevet ud af bilen og anholdt.

Til betjentenes store overraskelse blev der fundet 10 kilo hash i bilen, hvilket kun den 25-årige mand blev dømt for idet Retten ikke kunne bevise at den 30-årige passager kendte til hashen.

Den 30-årige passager blev til gengæld dømt for at være i besiddelse af en peberspray og tre gram hash, begge dele noget som blev fundet i hans lejlighed og som blev takseret til en bøde på 5.000 kroner.

Begge mænd vedkendte deres skyld og modtog deres domme, det skriver sn.dk.