Stationsbetjent udsat for vold: Mand trampede ham i hovedet

TAASTRUP: Torsdag formiddag kl. 09.58 blev det anmeldt, at en 49-årig stationsbetjent havde været udsat for grov vold på Høje-Taastrup Station, og bla. var slået i gulvet og trampet på.

Stationsbetjenten havde vækket en mand, som lå og sov på en bænk i et af stationens venterum. Manden vågnede og slog stationsbetjenten i ansigtet med knytnæve, hvormed stationsbetjenten faldt til jorden. Herefter trampede gerningsmanden på stationsbetjenten flere gange, og sparkede ham i hovedet inden han forlod stedet.

Gerningsmanden beskrives som:
A; Mand, ca. 180 cm, lys i huden og kraftig af bygning. Han var iført en mørk jakke med hætte og mørke bukser.

Rengøringsmedarbejderen er voldsomt medtaget, idet han har brækket flere knogler i ansigtet og pådraget sig en alvorlig hjernerystelse ligesom hans hofte også er beskadiget.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen.

Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Vest på telefon 72 58 79 65, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.