Tre anholdt efter knivstikkeri ved pizzaria

(Foto: Allan Andersen)

NYBORG: Fredag eftermiddag kl. 13.05 modtog Fyns Politi anmeldelse om, at der var slagsmål igang foran et pizzaria på Dronningensgade i Nyborg. Anmeldelsen gik bl.a. på, at der blev benyttet stole og skilte. Endvidere var der var set en kniv.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Status er p.t., at en person på 31 år er under behandling på OUH for sammenklappet lunge som følge af et knivstik, han er uden for livsfare.

I sagens anledning er der anholdt tre personer på henholdsvis 17, 22 og 44 år.

Den 17-årige og den 22-årige er brødre til den 31-årige, mens den 44-årige har tilknytning til pizzariaet. Den 44-årige, der anses som gerningsmand til knivstikkeriet, har samtidig pådraget sig overfladiske skader i baghovedet.

Politiet kender p.t. ikke motivet til slagsmål og knivstikkeri. Det ligger imidlertid fast, at episoden ikke anses som banderelateret.

I forbindelse med den igangværende efterforskning vil det juridisk blive vurderet, hvorvidt der evt. skal ske fremstilling i grundllovsforhør.

Der er p.t. ikke yderligere oplysninger i sagen.