Ung mand sparkede betjent i hovedet

KØBENHAVN: En betjent blev væltet omkuld, og sparket i hovedet af en ung mand, da en patrulje natten til søndag rykkede ud på en alarm om et masseslagsmål.

(Modelfoto: Allan Andersen)

 

– Patruljen er derude i forbindelse med en melding om 15-20 unge mennesker, som er oppe og slås. Da de ankommer til stedet vælger en ung mand at rive den ene betjent omkuld og her sparker han så betjenten i hovedet, siger vagtchefen for Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Voldsepisoden fandt sted omkring kl. 04.00, natten til søndag, voldsmanden blev hurtigt overmandet af betjentene på stedet og sigtet for vold mod tjenestemand.

Betjenten skal dog være sluppet uden større skader fra overfaldet, og har det efter omstændighederne godt.

Den anholdte mand fremstilles søndag i et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt, hvor han forventes varetægtsfængslet.