27-årig anholdt efter røveri mod Fakta

SVENSTRUP: Tirsdag kl. 12.39 modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om røveri i Fakta i Svenstrup.

(Arkivfoto: Nordjyllands Politi)

En gerningsmand kom ind i forretningen, hvor han var truende og tildelte en medarbejder i forretningen et slag i ansigtet.

– Herefter tog gerningsmanden en saks i forretningen, truede personalet og fik udleveret et mindre pengebeløb, det oplyser Bruno Brix, vagtchef for Nordjyllands Politi.

Med hjælp fra gode vidner foretog politiet anholdelse af en 27-årig mand, der sigtes for røveriet. Det vurderes senere om anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt yderlige informationer til sagen.