Fartdjævel med kokain i blodet

(Foto: Politirapporten.nu)

DYBVAD: Natten til mandag kørte en patrulje på Ålborgvej, da der i modsatte kørebane kom en bil kørende i høj fart og drønede lige forbi politibilen.

(Modelfoto)

Politibilen blev vendt om, udrykningen blev tændt og de eftersatte bilisten som kort efter holdt ind på en parkeringsplads længere nede ad vejen.

Den 21-årige bilist virkede rolig, men samtidig tydeligt påvirket, da han både havde røde øjne og meget snøvlende tale. Da han blev spurgt om at fremvise kørekort, måtte han desuden erkende, at han ikke lige havde fået erhvervet sig sådan ét.

En hurtig prøvetur af narkometeret konstaterede desuden, at han både var påvirket af kokain og amfetamin.

Bilisten blev anholdt, sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand og uden kørekort, hvorefter han fik et lift til stationen, hvor en blodprøve skulle bekræfte stofferne i blodet.