Journalister beskytter deres kilder: Politi opgiver straffesag om brud på tavshedspligt

Sydøstjyllands Politi har tirsdag besluttet at standse efterforskningen i sagen om brud på tavshedspligten i november 2015 ved en uberettiget offentliggørelse af en foreløbig advokatundersøgelse om forhold i Region Syddanmark, som Forretningsudvalget i Region Syddanmark skulle behandle på et lukket udvalgsmøde.

Medier tager kildebeskyttelsen særdeles alvorligt, hvilket sagen om Carl Holst tydeligt viser. Politiet må opgive pga journalister nægter fuldt lovligt at afsløre deres kilder. (Modelfoto)

Advokatundersøgelsen var et led i det forløb, der handlede om tidligere regionsformand Carl Holst´ embedsførelse. Sagen blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi den 27. november 2015 af Regionsrådet, Region Syddanmark.

”Efterforskningen har vist, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det ikke føre til, at der kan rejses sigtelse mod en eller flere konkret(e) personer fra det daværende Forretningsudvalg, advokatfirmaet KromannReumert eller ansatte fra Region Syddanmark eller nogen anden” forklarer chefanklager Jan Østergaard fra Anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi. ”Jeg kan tilføje, at offentliggørelsen den 10. november 2015 i Fyens Stiftstidende efter Sydøstjylland Politis opfattelse var en ”uberettiget” videregivelse af ”fortrolige oplysninger” fra Region Syddanmark, men det ændrer ikke ved resultatet”.

Efterforskningen i sagen har stået på i længere tid, men har ikke afdækket, hvorfra de fortrolige oplysninger i den foreløbige advokatundersøgelse blev videregivet til nogle journalister fra Fyens Stiftstidende. I afgørelsen lægges det ud fra artiklernes detaljeringsgrad til grund, at journalisterne har haft adgang til det fulde indhold af den foreløbige advokatundersøgelse fra Kromann Reumert.

Ingen digitale spor i sagen
Dette må være sket enten via en elektronisk fildeling eller ved hjælp af et print af rapportudkastet. Det er også lagt til grund at, at Regionens elektroniske dagsordenssystem ”First agenda” ikke levnede mulighed for at foretage et fysisk print af filen med den foreløbige advokatundersøgelse.

Sydøstjyllands Politi har ikke fundet nogen form for mailkorrespondance eller andre tekniske beviser, der peger i retning af at identificere en gerningsmand til den uberettigede videregivelse af den foreløbige advokatundersøgelse til trods for en række It undersøgelser.

Efterforskningen viser, at adskillige personer, herunder ansatte hos Region Syddanmark og advokatfirmaet Kromann Reumert, har haft adgang til den foreløbige rapport i perioden fra udkastets færdiggørelse i tiden omkring den 4. november 2015 til de første henvendelser fra journalisterne den 9. november 2015 kort før kl. 18.00 til regionsrådsformand Stephanie Lose og fhv. regionsrådsformand Carl Holst og at den foreløbige advokatundersøgelse først blev gjort fortrolig den 9. november 2015 kort efter kl. 15.11. Det var 5 dage efter at der, den 4. november 2015 var udleveret flere fysiske eksemplarer af rapportudkastet til ledelsen hos Region Syddanmark.

Journalister fastholder kildebeskyttelsen
Journalisterne har begge forklaret, at de ikke ønsker at oplyse deres kilder. Udgangspunktet er, at journalister ikke har vidnepligt, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1. Der gælder dog en undtagelsesbestemmelse i samme lovs § 172, stk. 6, når sagen handler om brud på tavshedspligten efter straffelovens § 152-152c. Efter en samlet vurdering af artiklernes indhold, der i altovervejende grad handler om driften af Region Syddanmark, herunder om Carl Holst´ embedsførelse, er det i afgørelsen lagt til grund, at offentliggørelsen utvivlsomt er sket ud fra dens samfundsmæssige betydning. Opfattelsen er altså, at en ret ved en eventuel straffesag ville nå frem til, at journalisterne ikke ville have vidnepligt.

Da journalisterne ikke vil medvirke til sagens opklaring og det ikke har vist sig muligt på anden vis at bevise, hvem der var ansvarlig for lækken, så må efterforskningen stoppes i sagen Det er nu det, der er sket, fastslår Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

FAKTA OM KILDEBESKYTTELSE:
Retsplejeloven § 172:
Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:1)Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.
2)Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.
Stk. 2. 
Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:1)Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.
2)Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.
Stk. 3.
Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.
Stk. 5.
Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6.
Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.