Mand på vej til Spanien på cykel

HJØRRING: Tidligt fredag morgen kørte en 67-årig mand på Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring. I nødsporet så han en mand, der trak en cykel i nordgående retning, den 67-årige mand stoppede straks op og fik en snak med manden om det farlige i at køre på cykel på motorvejen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Det viste sig, at manden med cyklen var på vej til Spanien for at starte et nyt liv, og de to mænd fik sig en snak om verdenshjørnerne, og manden blev sendt imod syd som var den korteste vej til Spanien.

Bilisten kørte videre, men informerede samtidig politiet om hændelsen og der blev sendt en patrulje op ad motorvejen, hvor de ganske rigtigt stødte på manden gående mod øst.

Manden var noget underlig, men fik et lift ind til Hjørring, hvorfra han fortsatte sin rejse imod sydens sol – men ikke længere på motorvejen.