Narkokørsel: 21-årig kvinde ind i træ

(Arkivfoto: Allan Andersen)

NØRRESUNDBY: En patrulje blev søndag eftermiddag 30. juli sendt til Kirkegade, og anmeldelsen lød på et færdselsuheld, hvorfor der blev brugt udrykning til stedet.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En ambulance var allerede på stedet, da patruljen ankom, hvor de kunne konstatere, at der var minimal skade på bilen, og at der ikke var sket den 21-årige bilist noget. Hun var dog tydeligt påvirket af stoffer.

Hun fik lov at afprøve betjentenes medbragte narkometer, der slog ud for både hash og kokain.

En blodprøve på politistationen skulle bekræfte narkometerets målinger, samtidig med at kørekortet blev inddraget på stedet.