Større politijagt på en Audi A6 endt i sammenstød

(Modelfoto: AK)

ODENSE: Tirsdag aften kl. 1945 forsøgte Fyns Politi at standse et køretøj for kontrol på Dalumvej i Odense. Det udviklede sig til en længere og voldsom biljagt som endte i en trafikulykke.

(Modelfoto: AK)

Køretøjet, som var en Audi A6 ønskede ikke at standse da betjentene gav tegn til det, og det endte med en større politijagt med flere politibiler i den sydlige del af Odense by.

I forbindelse med en pressemeddelelse om biljagten, beklager Fyns Politi de gener som biljagten havde for beboere og trafikanter i området.

Der blev her ved flere lejligheder kørt med høje hastigheder under eftersættelsen af Audien, det hele endte i den store rundkørselbro ved Stenløsevej hen over Fynske Motorvej, hvor Audien påkørte en modkørende bil.

Føreren blev herefter anholdt af politiet, og trods det frontale sammenstød er der ifølge Fyns Politi ingen alvorligt tilskadekomne.