Vidner søges: 47-årig vanvidsbilist i Grindsted

(Arkivfoto: Allan Andersen)

GRINDSTED: Onsdag den 16. august omkring kl. 21.30 udsatte føreren af en stjålet kobberrød Suzuki Swift ifølge vidner flere personer for fare på grund af farlig bilkørsel – har du set noget?

(Arkivfoto: Allan Andersen)

’Efter det vi har fået oplyst nu, så måtte mindst fem bilister undvige, og det var meget tæt på kollision flere gange,’ fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi: ’Vi har den 47-årige fører varetægtsfængslet, men vi vil rigtig gerne høre fra flere vidner, der har været involveret i, eller har overværet den uhensigtsmæssige og særdeles farlige bilkørsel’.

Ruten i Grindsted
Den 47-årige kørte i en kobberrød Suzuki Swift med registreringsnummer ZM52278 onsdag den 16. august 2017 i tidsrummet fra ca. kl. 21.33 til 21.41 i Grindsted.

Han kørte følgende strækning:
Sydtoften/Vestre Boulevard (rundkørsel)
Vestre Boulevard/Vestergade
Glentevej/Fynsgade
Jagtvej
Nymarkvej
Nymarksvej/Fynsgade
Fynsgade/Fælledvej
Fælledvej/Tronsø Parkvej
Tronsø Parkvej /Vestre Ringvej
Vestre Ringvej/Vestergade
Vestergade/Fælledvej
Vestregade/Vestre Boulevard
Nørretorv/Nørregade
Nørregade/Skolegade
Banegårdsvej
Østergade
Østergade/Tårnvej (rundkørsel)

Har du oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi, så kontakt politiet på 114.