21-årig motorcyklist hårdt kvæstet i soloulykke

(Arkivfoto: Allan Andersen)

SÆBY: En 21-årig motorcyklist blev alvorligt kvæstet ved en trafikulykke lørdag aften på Sæbyvej, manden var så alvorligt skadet at han blev fløjet til RH Traume med helikopter.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Den alvorlige ulykke skete lørdag aften omkring kl. 19.35, hvor der blev slået alarm til 1-1-2 om ulykken på Sæbyvej.

Ulykken skete da den 21-årige mand kørte hyggetur med en anden motorcyklist, og begge motorcykler lå bagved en personbil da man nåede frem til en højrekurve på vejen – og her gik det så galt.

Af endnu ukendte årsager mistede den 21-årige mand pludselig herredømmet over sin motorcykel, og da han forsøgte at rette  endte han ude i grøften i modsatte vejbane og hamrede her ind i et træ.

Politi og redningsmandskab var hurtigt fremme på ulykkesstedet, hvor ambulancepersonale tog det første stød med den kvæstede 21-årige mand indtil Lægehelikopteren var fremme på uheldsstedet.

Den 21-årige blev herefter fløjet direkte til Rigshospitalets Traumecenter i kritisk tilstand, men søndag er manden heldigvis blevet meldt udenfor livsfare, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.