Fartdjævel i en Dacia snuppet

FJERRITSLEV: En ung mand i en Dacia kom med alt for meget fart på igennem Fjerritslev – og lige for snuden af en patruljevogn.

(Modelfoto: AK)

Tirsdag aften var en 19-årig fyr fra Brovst ude at køre en tur, og det gik stærkt, rigtig stærkt, fortæller Nordjyllands Politi i dagens døgnrapport.

På Bygholmvejlevej i Fjerritslev spottede en patrulje bilen, der tydeligvis kørte en del over de tilladte 80km/t på strækningen hvorfor patruljen straks satte efter fartdjævelen.

Patruljen nåede at måle den forankørende bil til hele 149km/t inden de fik den stoppet.

Den 19-årige fører af bilen kan nu se frem til en betinget frakendelse af kørekortet samt en større bøde.