Langfingret rumæner sendt direkte i fængsel

(Arkivfoto: Allan Andersen)

KØGE: En 42-årig mand fra Rumænien, men med opholdsadresse i Københavns-området, blev fredag eftermiddag anholdt som mistænkt for at begået indbrud i flere skoler, hvorfra der var blevet stjålet en del computere.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Politiet havde i forbindelse med kontrol af et køretøj, som den anholdte anvendte, fundet ikke mindre end 28 bærbare PCere, der på grund af diverse mærkning kunne spores som stjålne fra EUC, Lyngvej, Køge, Uglegårdsskolen, Tingryds Alle, Solrød Strand, og Munkebjergskolen, Tjørnholmvej, Solrød Strand.

Indbruddene var sket inden for den seneste uge, og ved grundlovsforhøret lørdag blev den anholdte fremstillet som sigtet for de tre indbrud i de nævnte skoler.

Han fik en straksdom på 60 dages fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark, når afsoningen af frihedsstraffen er overstået. Efter grundlovsforhøret blev den 42-årige overgivet til Kriminalforsorgen til øjeblikkelig afsoning af den idømte straf, som han modtog.