Mand overfaldet af ukendt knivstikker

RANDERS: En mand blev torsdag aften pludselig stukket med en kniv på en parkeringsplads – overfaldet skete pludseligt.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Torsdag aften kl. 21.57 blev der slået alarm til 1-1-2, og tilkaldt ambulance og politi idet en 46-årig mand var blevet såret under et knivstikkeri på en parkeringsplads på Jernbanegade i Randers.

Manden forklarede, at han stod ved sin bil, hvor han pludselig mærkede et stik i sin højre side. Herefter vendte han sig om, hvor han så en mand løbe væk fra stedet mod Hotel Kronjylland.

Den 46-årige blev behandlet på skadestuen for sine skader.

Gerningsmanden beskrives som:
A; mand, ca. 175 cm. høj, alm. af bygning, talte dansk, iført mørkt tøj