Svømmeulykke: 12-årig dreng druknet i svømmehal.

FREDERIKSHAVN: Tirsdag eftermiddag kl. 16.51 indgik der anmeldelse via 112 om en drukneulykke i Frederikshavn Svømmehal på Parallelvej.

(Modelfoto: Allan Andersen)

I forbindelse med svømmetræning i svømmehallen observerede livredderne på stedet pludselig en dreng der lå stille på bunden af svømmehallen.

Livredderne fik hurtigt fat i drengen og fik ham reddet op af vandet. Drengen var bevidstløs men livredderne gav 1. hjælp og fik hurtigt drengens vejrtrækning i gang igen.

Der blev tilkaldt ambulance, læge og politi til stedet, drengen kom til sig selv igen og fik kort efter normal vejrtrækning.

Det drejer sig om en 12-årig dreng fra Frederikshavn, og de pårørende er underrettet.

Drengen var til svømmeundervisning på stedet. Der var flere livreddere og svømmeinstruktører tilstede under ulykken.

Frederikshavn Svømmeklub af 2017 foretager underretning af forældre til de børn som var tilstede ifb. med svømmeundervisningen.

– Nordjyllands politi betragter hændelsen som en ulykkelig hændelse, understreger vagtchef Karsten Højrup Kristensen i en pressemeddelelse.