Hackerangreb: hvordan beskytter du din hjemmeside?

I takt med at en stor del af vores underholdning og handel er blevet digitaliseret, er der større risiko for at opleve hacking. Flere større sider oplever problemer med hackere, hvilket ofte også kan ses i politirapporten. En stor del af vejen kan du dog selv sikre dig imod hacking.

(Modelfoto)

Brug prædefinerede hjemmesider hvor sikkerheden er i top
Den mest gængse grund til at hjemmesider oplever hackerangreb er manglende sikkerhed. Hvis ikke sikkerheden på hjemmesiden er opdateret, er det nemt for hackerne at finde frem til smuthullerne og komme ind i systemet. Derefter kan de enten stjæle kontooplysninger fra brugere, stjæle anden data fra hjemmesiden eller afpresse virksomheden, som er under angreb. Hvis du bruger prædefinerede hjemmesider, hvor sikkerheden i forvejen er inkluderet, sikrer du dig, at sikkerheden altid er i top på din side, og risikoen for hackerangreb er derfor mindre. Du kan imidlertid også selv stå for sikkerheden, hvis du har mod på dét.

Kryptering og forskellige kodeord
Hvis du vælger selv at stå for sikkerheden på din side, skal du være opmærksom på altid at installere nye sikkerhedsopdateringer og plugins. På den måde har du de nyeste sikkerhedsforanstaltninger hele tiden. Desuden er det vigtigt, at bruge SSL-kryptering, hvis der er logins på hjemmesiden. Så kan man nemlig med god ro sende sit brugernavn og kodeord til hjemmesiden, fordi det automatisk bliver krypteret. Ligeledes er det en god idé – hvad end du er privatperson eller virksomhed – at bruge forskellige, stærke kodeord. Hvis din kode er svær at gennemskue og du bruger forskellige koder til forskellige ting er du bedre sikret imod ondsindede hackere. Eksempelvis de mange populære spillemaskiner online er udsatte i forhold til hackerangreb, da der her behandles store mængder kontooplysninger til ind- og udbetalinger.

Ryd op i brugere – og dobbelt lås
Ud over at koderne til hjemmesiden skal være stærke, er det også smart at bruge et dobbelt kodesystem. For eksempel ét, hvor du efter at have tastet din normale kode også får tilsendt en kode på SMS, som ligeledes skal bruges. På den måde skal man igennem to koder, før man kan komme ind på hjemmesiden og tilegne sig viden og data. Ligeledes skal du sørge for, at det kun er relevante administratorer, der har adgang til siden. Hvis der er tale om en større virksomhed med flere medarbejdere tilkoblet hjemmesiden, er det fornuftigt af og til at rydde ud.

Det vil sige at gamle medarbejdere ikke længere skal have adgang til siden og at dem, der skal have adgang får nye logins. På den måde er det altid kun de relevante administratorer, der har adgang til hjemmesiden og dens dyrebare data. Hvis man trods stor sikkerhed oplever hackerangreb på sin hjemmeside, skal det anmeldes til det danske politi, som derefter vil undersøge sagen.