VOJENS: En mand blev torsdag aften dræbt på stedet, da han blev ramt af en bil på Ribevej, helikopter, ambulancer og akutlæge kom til stedet, men mandens liv kunne ikke reddes.

Politiet var massivt til stede, og fik hurtigt afspærret vejbanen, så redderne kunne arbejde i fred.
Ulykkeligvis måtte helikopteren lette uden patienten, som blev kørt væk fra stedet i en ambulance uden udrykning
Der blev foretaget tekniske undersøgelser på stedet, herunder også af en bilinspektør, men de nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ukendte da man afventer teknikernes rapport.
– Ved uheldet på Ribevej ved Vojens er en mand afgået ved døden. Et vidne så manden gå i det østgående spor, hvor han umiddelbart efter blev ramt af en bil. Vi er færdige på stedet og arbejder nu på at identificere afdøde, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.