19-årig pusher knaldet med MDMA og kokain

HASLEV: Politiet gennemførte tirsdag eftermiddag klokken 14.08 en ransagning på en adresse uden for Haslev på en mistanke om narkosalg.

MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin) er et syntetisk fremstillet empatogent stof i phenethylamin gruppen af stoffer. MDMA bliver tit solgt som forskelligt-farvede tabletter med diverse logoer og er i denne form bedre kendt som slet og ret Ecstasy.

Hos en 19-årig mand blev der fundet 10 gram kokain pakket i små salgsposer og ca. 15 gram MDMA. Om MDMA’en er af samme slags som kostede en 15-årig livet er ikke oplyst i døgnrapporten.

De ulovlige stoffer blev beslaglagt, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

En 20-årig mand, der også var til stede, havde 0,3 gram MDMA, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.