Bilist susede afsted på stoffer i tunnelen 

AALBORG: Natten til onsdag kørte en bilist igennem Limfjordstunnelen imod Nørresundby, og endte med en sigtelse for narkokørsel.

(Foto: Allan Andersen)

En patrulje kørte også igennem tunnelen, som gerne ville have en snak med bilisten. Tidspunktet taget i betragtning skulle de lige være sikre på, at alt var, som det skulle være.

Den 32-årige fører af bilen var dog meget fjern i blikket og talte hurtigt, så narkometeret blev fundet frem og bilisten fik lov at afprøve den magiske slikkepind til narkometret.

Prøveresultatet slog ud for flere forskellige stoffer, og den 32-årige måtte derfor efterlade sin bil og stige ind på bagsædet af politibilen, der kørte til stationen, hvor han modtog en sigtelse for at køre bil i påvirket tilstand og desuden afgive en blodprøve til nærmere analyse.

Lad være med at køre bil i påvirket tilstand. Det er ikke kun dig, det kan gå ud over.