Fire anholdt i stjålet bil

GULDBORGSUND: En patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi’s Færdselsafdeling  bemærkede torsdag aften kl. 19.20, at der holdt en stjålet bil på rastepladsen på Sydmotorvejen ved Tappernøje.

(Foto: Allan Andersen)

Bilen var stjålet i Esbjerg, og patruljen fulgte efter bilen der kørte sydpå og ved Guldborgsundtunnellen blev den standset, da bommene gik ned.

Der var fire personer i bilen, som alle blev anholdt.

De anholdte er en 40-årig mand, en 38-årig kvinde, en 37-årig mand, og en endnu uidentificeret udenlandsk mand som var fører af den stjålne bil. De blev alle fire anholdt og sigtet for tyveri af bilen og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing.

Føreren af bilen er fortsat anholdt, for at man kan fastlægge hans identitet, mens de tre øvrige blev løsladt efter afhøring.