Langfingrede litauere fik straksdom og udvisning

AARHUS: Østjyllands Politi fremstillede onsdag kl. 09.15 to litauske mænd på hhv. 27 og 30 år i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, sigtet for forsøg på tyveri og tyveri fra en bil.

(Foto: Allan Andersen)

En patrulje standsede i går de to mænd i en bil, og da betjentene kiggede nærmere i bilen, lå der bl.a. et lydanlæg, som var blevet meldt stjålet fra en bil i Højbjerg natten mellem mandag og tirsdag.

Ved tyveriet i bilen var en knude blevet knust, inden anlægget var taget. Forinden havde tyvene forsøgt at stjæle fra to andre biler, dog uden at tage noget.

De to mænd erkendte begge tyveriet og blev idømt en straksdom på 40 dages fængsel, hvilket vil sige, at de skal afsone dommen med det samme.

Efter afsoningen bliver de sendt ud af Danmark.